Aktiviteten:

Eleverne skal deles i grupper af 5 til 10 elever.

Stil skillevægge, måtter el. lign. op, så der dannes et hul på ca. 5 meter (se illustrationen).

Eleverne aftaler nu en koreografi i grupperne, som laves i hullet, når de bevæger sig fra den ene side til den anden.

Det kan være alt fra følelser til en historie, der vises. Brug både fart og slowmotion.

 

Progression/Variation:

Tænk progression ind i aktiviteten, så det først er små bevægelser som at kravle eller hoppe, før det bliver flere bevægelser sat sammen i små sekvenser. Angiv eventuelt nogle stikord til bevægelserne (fart, slowmotion, akrobatik, nede på gulvet osv.) Til sidst kan der tilføjes mimik eller udtryk til at fortælle en historie.
Tilføj eventuelt rekvisitter som masker, hatte eller parykker, som hjælper til at give eleverne en rolle og måske gør dem mere modige.