Den vilde tømmerflåde

Aktiviteten: 

I denne aktivitet skal deltagerne forestille sig at lokalet er en stor tømmerflåde.
De skal gå rundt mellem hinanden uden at gå i stå og uden at røre hinanden, samtidig skal de fordele sig så tømmerflåden ikke tipper.
Undervejs kommer der nogle udfordringer i form af pirater, krokodiller og vandfald.
Den aktivitetsansvarlige siger forskellige ting, som er forskellige udfordringer:

Når piraterne kommer, skal deltagerne gemme sig.
Når der kommer et vandfald, skal deltagerne finde noget at holde fast i, så de ikke ryger med strømmen.
Når der kommer krokodiller, skal deltagerne op på noget, så deres fødder ikke er på jorden.

Den aktivitetsansvarlige melder fri bane, når udfordringen er ovre og deltagerne bevæger sig rundt mellem hinanden igen.